Nyttige oplysninger

Normal gudstjenestetid 
Søndag kl. 12
 
Andre gudstjenester
 
Andagt i Sundparken tirsdag kl. 14.00 (som regel 1. tirsdag i måneden)
Spaghettigudstjenester tirsdag kl. 17.30  (som regel 2. tirsdag i måneden)

Fødsel
Anmeldes inden 14 dage hos kordegnen. Medbring dåbs / navneattester, evt. vielsesattest og evt. skilsmissebevilling / separationsbevilling og Omsorgs / Ansvarsblanketter.
Link til blanketter

Navngivning
Barnet skal have et navn inden seks måneder efter fødslen ved enten dåb eller navngivning.
Dåb anmeldes hos kordegnen. Medbring dåbs / navneattester, evt. vielsesattest og barnets fødselsattest.

Dåb i Allehelgens- og Sundkirken Pastorat
Beboere i Allehelgens- og Sundkirken Pastorat kan betjenes med dåb i begge kirker.

Inden barnedåben skal man regne med en samtale med præsten.

Ved voksendåb skal man forvente flere samtaler. Dette aftales med den præst, der skal forestå dåben.

Allehelgens kirke:
Man kan få dåb i højmessen i Allehelgens kirke hver søndag kl. 12, bortset fra den sidste søndag i måneden, hvor gudstjenesten er henlagt til Sundkirken kl. 10.
Der er mulighed for lørdagsdåb den første og tredje lørdag i måneden kl. 11.30.

Sundkirken:
Man kan få dåb i højmessen i Sundkirken hver søndag kl. 10; sidste søndag i måneden er der familiegudstjeneste på højmessens plads.
Der er mulighed for lørdagsdåb den anden og fjerde lørdag i måneden kl. 11.30.

Vielse
Efter prøvelsesattesten er rekvireret på rådhuset, henvender man sig til kordegnen angående dato og klokkeslet. En prøvelsesattest må max. være fire mdr. gammel på vielsesdagen. Det plejer at være tidsnok, når det drejer sig om at få den ønskede dato i kirken, at henvende sig hos kordegnen når man har prøvelsesattesten - men vil man gerne være sikker evt. på en dato, som andre kunne tænkes at vælge også, er man meget velkommen til at henvende sig tidligere.
Medbring dåbs / navneattester og, når den er rekvireret, prøvelsesattest fra rådhuset.
Kordegnen henviser til den præst, som skal foretage vielsen.
Inden vielsen skal parret regne med mindst én samtale med præsten.

Ved dødsfald
Tid og sted for begravelse / bisættelse aftales med den præst, som skal foretage den.
Ved henvendelse til kirkekontoret kan man få oplyst hvilken præst, der skal forestå begravelsen eller bisættelsen.

Vi henviser i øvrigt til kirkeministeriets vejledning omkring dødsfald: http://www.km.dk/anmeldelsedoed.html